Dansk design & Dansk produktion

BLIV EN DEL AF HOLDET
START DIN KARRIERE HOS
SVANE KØKKENET

Svane Køkkenet søger voksenelever/salgstrainees

Svane Køkkenets målsætning er at give kunderne en købsoplevelse ud over det sædvanlige. Derfor har vi brug for ambitiøse og udadvendte salgselever, som kan blive fremtidens køkkensælgere. Den gode dialog, evnen til at sætte sig i kundernes sted og omhyggelighed er nogle af de egenskaber, som vi vægter højt. 

Du vil i løbet af dit uddannelsesforløb blive udfordret på dine kompetencer og dine evner inden for salg – derfor er det en fordel, hvis du har et godt konkurrencegen og erfaring med salg eller design.

OBS! Det er ikke alle Svane butikker, der har plads til at tage elever, så henvend dig gerne i den lokale Svane butik for at høre, om der er en mulighed.

Svane køkkenet butikker

Hverdagen som salgselev er udfordrende...

Som voksenelev/salgstrainee hos Svane Køkkenet kommer du til at arbejde med et bredt sortiment af inventar til køkken, bad og opbevaring – fra branchens mest innovative brand. Du vil gennem praktisk erfaring få dybdegående produktkendskab, læring i kreativ boligindretning og solid salgserfaring. Derfor søger vi også dig, som er initiativrig og udadvendt, og som med et smil på læben kan møde kunderne på en professionel og seriøs måde.
 

...og alt andet end kedelig

Hverdagen i en køkkenbutik er alsidig og aldrig kedelig. Du vil møde opgaver som: daglig drift af butikken, kundebetjening, tegning og design af inventarløsninger, tilbudsregning – og når ordren er i hus: administration, bestilling og håndtering af kundens projekt.  

Svane konsulenter i butik

Du får køkkenbranchens bedste oplæring

Køkkenfaguddannelsen løber over 2 år. Størstedelen af din uddannelse foregår i butikken, mens den teoretiske uddannelse vil foregå på Handelsfagskolen i Odder, hvor du bliver en del af et samlet trainee-hold i selskab med elever fra hele køkkenbranchen og Svane Køkkenet.

På vores egen skole Svane College vil du gennemgå intern oplæring og træning i produkter, tegnefærdigheder og it-værktøjer, ligesom du får din helt egen onboarding- og uddannelsesplan. Kort sagt, du får køkkenbranchens bedste oplæring. Efter endt uddannelse vil du være udlært salgsassistent indenfor detail med speciale i køkken og bad.

Hvor søger vi?

Der starter nyt hold på køkkenfaguddannelsen i sensommeren. 
Svane Køkkenet er en landsdækkende kæde med 29 franchisebutikker i Danmark. Vi har vores begyndelse i 1992 og er i dag en af de største danske køkkenproducenter. 
Vi vil være først med det nye og udfordrer gerne den klassiske køkkentænkning – derfor finder man altid de nyeste trends indenfor køkken- og boligindretning hos os. En stor del af Svane Køkkenets identitet er muligheden for unikke inventarløsninger tilpasset hver kundes individuelle behov. Vores mange dygtige indretningskonsulenter i butikkerne spiller en stor rolle i at skabe disse løsninger ud fra den enkelte kundes stil og drømme, og vi udfordrer gerne kunderne på deres ønsker for at finde frem til den helt rigtige, unikke løsning. 

Adgangskrav

For at komme i betragtning som voksenelev/salgstrainee, skal du have bestået EUD, EUX, HHX, HF, STX eller HTX. 
HF, STX eller HTX skal suppleres med 5/10 ugers EUS (kan evt. tages online sideløbende med salgselevuddannelsen).

Har du eksaminer efter de tidligere regler, bedes du kontakte en erhvervsskole. Er du over 25 år og har en realkompetencevurdering, bedes du vedlægge en kopi heraf. Er du i tvivl om krav og kompetencer, kan du kontakte en erhvervsskole.

Opstart og spørgsmål

Har du spørgsmål til Svane Køkkenets salgselevuddannelse, er du velkommen til at kontakte Betina Vittrup Oxfeldt på 6039 0307.

OBS! Det er ikke alle Svane butikker, der har plads til at tage elever, så henvend dig gerne i den lokale Svane butik for at høre, om der er en mulighed.

FIND NÆRMESTE SVANE KØKKENET

FIND BUTIK