MASSIV SERIEN

NORDISKE TONER
OG MODIGE VALG

Der er højt til loftet og plads til hele den sammenbragte familie på syv i Hanne og Torbens nyopførte funkisvilla. Nordiske toner, natur og mørke farver præger indretningen, som forener det naturlige med højteknologiske tilvalg – også i det store MASSIV RAW køkken.

I et villakvarter i Herning har Hanne og Torben skabt en moderne funkisvilla med nordiske toner og højt til loftet. Ude som inde udtrykkes den nordiske stil med modige valg som rå mursten og cedertræ, mørke farver og nordiske trætoner. Boligen er gennemtænkt i både udtryk og løsninger, så den kan fungere som samlet hjem for familien på syv – og indrettet så den med tiden kan downsizes, når de ældste af børnene flytter hjemmefra.
Indvendigt er huset delt op i en børnefløj med tre værelser, bad og bryggers, og en forældrefløj med master bedroom, stort badeværelset og et værelse, som med tiden kan indrettes til kontor.
Valget af materialer, farver og detaljer har spillet en stor rolle for parret. Stemningen skulle være nordisk, gennemført og moderne.  
”Svane Køkkenets designs matchede vores ønsker for hjemmet, og de kunne samtidig levere de specialløsninger, vi drømte om for at opnå det mørke og lidt rustikke udtryk”, fortæller Hanne.

Madnørdens drømmekøkken
Køkkenet spiller en stor rolle i familiens store villa og udgør samlingspunktet i hverdagen. Alrummet er det centrale rum og indeholder stue, spisestue og køkken i den kubistiske bygning med 3,6 meter til loftet. Det høje, lyse rum har givet plads til et imponerende køkken med alt, hvad madnørden kan drømme om af hvidevarer og moderne features. Køkkenet er en kombination af sorte S19 højskabe med en mat finish og en smuk køkkenø i MASSIV RAW – udstyret med en Dekton keramikbordplade, som også er brugt til bagbeklædning i nichen. Den praktiske bordplade kan tåle høje varmegrader og er ekstremt slidstærk – et oplagt valg til madnørden.
Både Hanne og Torben elsker at lave mad – og med det nye køkken har de fået alle forudsætninger for at kreere enestående madoplevelser til familie og venner. Integreret i den sorte højskabsvæg er ovne med alle de nyeste funktioner placeret i ideel arbejdshøjde, og i modsatte side er der perfekt tempereret vin til alle lejligheder i det flotte vinkøleskabe fra Miele. Parret har også fået plads til en indbygget espressomaskine og vakuumskuffe, som også bidrager til et kvadratisk, æstetisk udtryk i højskabsvæggen.

Køkkendesign med møbeludtryk
Køkkenøen i MASSIV RAW stjæler billedet i rummet med sit mørke, naturlige udtryk – et eksklusivt møbeludtryk med en ergonomisk gribeliste i hver lamel.
”Vi ønskede at skabe en klar sammenhæng mellem stue og køkken, og derfor har vi valgt et køkkendesign med et møbelagtigt udtryk”, forklarer Hanne. Møbeludtrykket understreges af de sorte stålben på køkkenøen, som også giver luft mellem den mørke overflade på lamellerne og egetræsgulvet med sildebensmønster.
Der er tænkt over indretningen og valget af materialer i hele boligen, og parrets sans for detaljer skinner tydeligt igennem. Dybe, mørke farver og massivt træ trækker tråde mellem rummene i villaen – fra køkken til stue og videre i det store badeværelse.

Badeværelse til livsnydere
Hjemmets store badeværelse indbyder til afslapning og velvære med materialer i højeste kvalitet og en kombination af lys og mørke mellem de elegante lamper over badekarret og badelementets mørke trælameller. Stålreolerne giver et råt udtryk til rummet og trækker paralleller til de sorte detaljer i resten af boligen. Også sildebensmønstret fra alrummets gulve går igen med smukke, grå fliser på væggene.

Rummet samles af enkel, velvalgt styling, som fuldender den hyggelige stemning i et roligt og rent udtryk. Rammerne er sat for afslapning og velvære i det dybe badekar, når der skal kobles fra efter en travl uge.

FÅ ET BUD PÅ
DIT UNIKKE KØKKEN

BOOK ET MØDE

Se køkkener i MASSIV serien

Bliv klogere på MASSIV serien