NORDIC SERIEN

NYBYG PÅ
NATURSKØNNE FANØ

Med store vinduer og loft til kip har Marie Horn og Per Bakkerud fået skabt et hjem, hvor omgivelserne på den skønne naturgrund trækkes med ind i boligen. Særligt i køkkenalrummet har naturen fået en stor plads med valget af køkken i NORDIC RAW og en bordplade i massivtræ.

Da Marie og Per begge nærmede sig pensionsalderen, opstod ønsket om at bygge nyt – en disciplin de aldrig havde begivet sig ud i tidligere, men som heller ikke afskrækkede parret. De havde set Trendhuset fra Skanlux som sommerhus hos nogle bekendte og var vilde med det stringente og delikate udtryk. ”Trendhuset med de store vinduer gav mulighed for at skabe et flow mellem alrummet og naturen udenfor”, fortæller Marie Horn.
 
Sammen med byggefirmaet fik parret skabt en planløsning på huset, som opfylder alle deres ønsker og passer til den smukke naturgrund på Fanø, hvor huset nu står færdigt og indbydende. 

Naturen i centrum
Køkkenalrummet udgør husets hjerte og er det rum, Marie og Per opholder sig mest i. Som en forlængelse af naturen udenfor står køkkenøen i NORDIC RAW badet i lysstråler, når solen kigger frem. Også bordpladen er holdt i det mørke RAW-look med en massivtræsbordplade i samme rå overfladebehandling. Her har parret valgt at forlænge bordpladen, så de kan sidde ved øen og nyde morgenmaden og det skønne lysindfald.

Indretningen er fuld af personlige detaljer og styling, som sammen med NORDIC RAW køkkenet skaber tyngde i det højloftede rum. De mange valg af træ og natur i indretningen giver et spil af lækre nuancer og skaber flot sammenhæng med de cognacfarvede spise- og højstole. 

 

I køkkenet er der også blevet plads til indbyggede højskabe, som indeholder ovn, køleskab og et lækkert vinkøleskab – alt sammen integreret i et roligt udtryk i væggen, så det ikke fylder i indretningen. Parret har også valgt at indrette sig med en glasdør i New Yorker-stil mellem stue og køkken, så der kan lukkes af uden at lukke lyset ude – og stilen er videreført i spiseafdelingen med en sort glasvitrine. 

Fornemmelsen af sommerhusstemning blander sig med det moderne hus og bidrager til den rolige atmosfære, der ligger over hjemmet. Både ude og inde finder man hyggelige kroge og siddepladser, som indbyder til samvær, ro og afslapning – f.eks. med en af de mange bøger, som har fundet plads i hjemmet.

Det indbydende hus er bygget af Skanlux Byggefirma, som har opgraderet det populære Trend sommerhus til en helårsbolig til familien Horn/Bakkerud. Skanlux bygger moderne, arkitekttegnede boliger, som forener funktionalitet med stilrent design i personlige og hjemlige rammer. 

Foto: Skanlux Byggefirma A/S

NORDIC CASE FRA SVANE KØKKENET

Er du blevet inspireret?

Få indretningskonsulentens bud på dit unikke køkken i Svane-butikken. Når vi designer dit nye køkken, tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker, din stil og selvfølgelig også dit prisniveau – og vi tør udfordre dig, så vi sammen får skabt en løsning, som passer til din bolig og dit familieliv.

Vi tilbyder gratis og uforpligtende møder i Svane-butikken eller hjemme hos dig selv.

BOOK ET MØDE

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES