Fra sommerdrømme til
køkkenprojekt på Christianshavn

Laura & Isses køkkenprojekt

Laura og Isse deltog i første sæson af Sommerdrømme og har siden været i gang med en større renovering af lejligheden på Christianshavn. Her får du et kig bagom processen i deres køkkenprojekt, hvor de gamle, hvide låger skulle udskiftes med et moderne køkken i mørke overflader og lækre materialer.

Laura & Isses køkkenprojekt

Det gamle køkken


Den klassiske Københavner-lejlighed rummer ofte ikke meget plads til køkkenet. Det var heller ikke tilfældet i Laura og Isses bolig på 55 m2 på Christianshavn. 
Det gamle køkken var slidt, kedeligt og ikke særligt inspirerende – derfor gik parret efter deltagelsen i Sommerdrømme i gang med køkkenprojektet og drømmen om at skabe et eksklusivt lille køkken fyldt med luksus.




Nedrivningen

”Vi var spændte på, hvad der gemte sig, når først køkkenet og tapetet blev fjernet – men det var en sjov proces”, fortæller Laura. Der gemte sig dog et par overraskelser for parret, som måtte i gang med at mure op og pudse, før der kunne gøres klar til det nye køkken.



Levering

Svane-køkkener leveres i én samlet levering, og det kræver plads til opbevaring.
 ”Det kan være hårdt at bo på så lidt plads, fordi andre rum i boligen også inddrages. Vi havde f.eks. alle vores køkkenting i soveværelset. Vi havde ikke tænkt over, at vi skulle have haft et tekøkken eller en grill i processen – det blev lidt kedeligt med takeaway i længden.”



Montage

Når først kasserne begynder at blive pakket ud, går det hurtigt fremad. Laura og Isse har blandt andet valgt at prioritere mange skabe og overskabe for at have nok opbevaringsplads.
Se hvordan køkkenet blev til og få Isses rundvisning af det lille, charmerende køkken i videoen.

Lauras indretningstips

Lauras indretningstips


Materialer og temaer

Find en ting i rummet som du er vild med og tag udgangspunkt i denne. Ved en totalrenovering kan det være et materiale eller et tema, som du ønsker at bringe i spil. For os var udgangspunktet den mørke RAW-overflade, som vi faldt for allerede under Sommerdrømme. Vi vidste, at denne skulle være bærende for stilen i køkkenet, og den har derfor været omdrejningspunktet for farver, materialer og styling.

Laura & Isses køkkenprojekt

Tag chancer

Farver er moderne lige nu, men for mange er det stadig nyt med kraftige farver på væggene i de rum, vi bruger mest. Hvis du er i tvivl om, hvilken farve du skal gå med, kan du hente farveprøver i din lokale farvehandler og prøv dem på den væg, du ønsker at male. Når malingen tørrer, har du et bedre udgangspunkt for at vælge, og du tør ofte lidt mere. I værste fald kan du ikke lide farven, og så kan du jo male den over i gang. Med tiden lærer du din egen stil bedre at kende. 

Laura & Isses køkkenprojekt

Følg din mavefornemmelse

Du ved bedst selv, hvad du kan lide at kigge på og leve i. Selvom der findes mange trends, man kan følge, er det i sidste ende kun dig og dine nærmeste, der skal være tilfredse. Hvis du stadig er ved at finde din personlige stil, kan du starte med de mindre ting, som lettere kan skiftes. Det kan være et greb på køkkenlågerne, et mindre møbel i et anderledes materiale eller et materiale, du lader gå igen flere steder.

 

Se billederne af det færdige køkken

HAR DU LYST
TIL ET DESIGNBESØG?

BOOK DESIGNBESØG HER